Certificeret hundelufter – FortsætterModul 1
(Du kan kun tilmelde dig dette hold, hvis du har været med på basismodulet over to dage)
Hundesprog: Aflæs hundesignaler Hvordan aflæser hunden dig? Hvorfor bider nogle hunde? Lær hunden hvad du siger.
Øvelser i kommunikation. Tilgå en fremmed hund.
Du har deltaget på Basismodulets 2 introdage og vil rigtig gerne vide mere om hunde.
Vidste du at hunden kan tale? Da du har været på Basismodulet, ved du allerede nu, at den er god nok! Den taler bare på en helt anden måde, end vi mennesker gør.
På modul 1 skal vi kigge mere på, hvad hunden fortæller dig, og hvad hunden tror, du siger. Du bliver på dette modul dygtigere til at kommunikere med hunden, både den du aldrig har mødt før, og den du kender.
Vi fortsætter med at træne øvelserne fra Basismodulet og kommer nye sværhedsgrader og øvelser på, alt efter hvad den enkelte hund kan rumme.
Formiddagen vil bestå af teori og øvelser i klasselokalet. Over middag træner vi med hunde, der kommer udefra, eller de hunde I har med.
Der vil være morgenmad, men man skal selv have madpakke og drikkedunk med til frokost.
Kontaktperson: Lone på tlf. nr.: 51211071
16.10.2025 | kl. 09:00 | - | 14:00 |