Bliv hundelufter – med certifikat!
Er du helt vild med hunde og ønsker at lære mere om hundens sprog og hvordan du kan have det sjovt med hunden, så læs mere her:
Dette er basismodul 1. del, som giver dig spændende redskaber til bedre at kunne passe og lufte andres eller egne hunde.
I løbet af 2 dage vil du lære at aflæse nogle af hundens vigtigste signaler. F.x hvordan hunden fortæller, at den er glad, usikker, bange eller træt. Du vil også lære, hvordan du skal forholde dig til hundens signaler, så hunden føler, du er den bedste i verden.
Og hvordan leger man egentlig med hunden? Hvad er god leg for en hund, og hvilke lege er knap så gode for en hund og hvorfor…!
Derudover øver vi nogle fede tricks med hunde, og du får begynderredskaber i at gå sikkert med hunden i snor.
Du modtager et certifikat på alt det, du har lært på de 2 dage, som kan bruges som bevis, hvis du fremadrettet lufter hunde for andre.
Program for begge dage:
Den første dag bruger vi lidt tid på at lære hinanden at kende.
Vi starter med morgenmad kl. 9.00 (rundstykker og pålæg, juice, the, kaffe og vand) og bliver introduceret til dagens program.
I løbet af formiddagen arbejder vi med hunde. Vi kan ikke garantere, at alle har en hund hver på samme tid, men alle får mulighed for at arbejde med en hund.
Kl. 12.00 spiser vi madpakker - så husk at få en med!
Over middag snakker vi, om det vi har lært og arbejder med nye hunde om muligt.
Man må gerne bruge egen hund, hvis der er en voksen, som kan være til stede og overtage når hunden er træt.
Adresse: Hovvejen 10, Givskud, 7323 Give. Der vil være morgenmad– men husk en madpakke, en drikkedunk og tøj efter vejret.
Kontaktperson: Lone på tlf. nr.: 51211071
13.10.2025 | kl. 09:00 | - | 14:00 | |
14.10.2025 | kl. 09:00 | - | 14:00 |