|
Tør du gå ind? 😱
Er du klar til en oplevelse, der får pulsen helt op, – og måske får dig til at skrige?
Vi skal sammen opleve DYSTOPIA Haunted House – en interaktiv horrorlabyrint med mere end 50 skræmmende og forbløffende rum. Du bevæger dig gennem labyrinten i små grupper, mens mørket, de vilde lyd- og lyseffekter og de uhyggelige kulisser gør det svært at vide, hvad der venter rundt om næste hjørne... Og tro os – det er ikke bare noget, du kigger på. 😈
Undervejs venter skuespillere i vilde kostumer og special effects-makeup, klar til at give dig dit livs chok. Der kan forekomme berøringer, og du kan blive taget fat i af skuespillerne, så du skal være klar på en intens og interaktiv oplevelse!
Vigtigt at vide: Du skal være 16 år eller ældre for at deltage. Vi kommer ind i grupper på 3-5 personer. Derfor mødes vi lidt før, så vi kan lære hinanden at kende, inden vi går ind i mørket sammen... 🖤 Aktiviteten varer ca. 1,5 time, men du skal kunne deltage i tidsrummet kl. 18-21.
Vi mødes ved Dystopia: Mørkedalsvej 28, 7100 Vejle Så spørgsmålet er bare: Tør du gå med? 😱
Medarbejder: Line (20 30 16 52). |